Ophav: Tkliwi nihiliści opanowujący pozycję dystansu

tirsdag den 24. januar 2012

Alt kan sælges - Intet er gratis

Gæsteindlæg af Heidi.


  
Lad mig sige, at jeg ikke ved, hvordan det er at sælge sin krop … tror jeg da ikke … Eller gør jeg? Nej, ikke sådan helt konkret. Aftale en pris for en bestemt ydelse. Alligevel … en hændelse trænger sig på.

Jeg var 15 og uberørt – som man siger. 
Skulle passe børn for hende og for ham … Han var en faderskikkelse for mig, gav mig omsorg og opmærksomhed. Jeg troede, det var en gave. At jeg fik den omsorg, fordi jeg var mig. Fordi jeg var værdifuld. For ham. 


Opmærksomhed var ikke gratis

Jeg skulle passe deres børn. Det blev nat og kun han kom hjem. Hans øjne skinnede med en sælsom glans. Den nat gik det op for mig i al sin gru, at omsorg og opmærksomhed ikke er gratis. Han ville have noget til gengæld … og jeg bøjede nakken og accepterede uden at kny.

Da det var overstået, belønnede han mig med et kys på panden. Det kys gjorde ondt langt ind i sjælen. Jeg skulle sove der. Havde ingen mulighed for at komme hjem. Turde ikke ringe til nogen. Det var før mobiltelefonens tid. 
Dagen efter spiste vi morgenmad sammen med børnene. Havregryn med mælk og sukker. 
Så betalte han mig. 
For at passe børn … eller? Jeg ønskede at dø – af skam. Opløses til intet. Kunne ikke se på ham. Ville ikke have hans penge. Tog dem alligevel for ikke at lave en scene. Knugede dem i min hånd. Gik uden at løfte blikket. 
Da jeg kom lidt væk, åbnede jeg min hånd og så ned. Alt for mange penge. Jeg brækkede mig og brækkede mig – havregryn, mælk og sukker … Først betalte jeg, og så købte han sig aflad …

Så måske ved jeg alligevel, hvordan det er at sælge sin krop. Måske ... og ingen bør føle, som jeg følte det den morgen.

Jeg tror ikke på, at man kan sælge sin krop eller seksuelle ydelser som noget, der ikke vedkommer mennesket. Og jeg tror ikke på, at et menneske kan sælge sig selv som en ting uden at tage skade på sin sjæl.

Vi lever i en verden, hvor alt gøres op i køb og salg. De sidste år er vi også begyndt at legitimere salget af kroppen og dermed af mennesket ved at benytte ord som ”sexarbejder” om den prostituerede. Det er et skråplan. Det er ikke udtryk for en hyldest til individets frihed. Det er en hyldest til kynisme og følelsesmæssig afstumpethed.

Heidi, januar 2012 

søndag den 22. januar 2012

Prostitutionsdebat

ExproBloggen tænker:

Nøj, hvor er det træls, tungt, sort, ja næsten opslidende, at debattere prostitution.
Nu har jeg så alligevel gjort det mange år. Og stadig.

Hvad værre er, så ser det ser ud til, at myterne og den manglende viden om, hvad prostitution er - 
og hvilke typer mennesker prostituerede er - har fundet solidt indpas.
Det ses bl.a. i sproget.
Nu kaldes prostitutions miljøet for branche. Lyder næsten som tekstil-branche. Eller fødevare-branchen, hva? Det at have vagter på bordellet eller i escortbureauet kaldes for et erhverv.
Og at ligge på lagnet, hedder sexarbejder.
Med andre ord, så er vi nu der, hvor vi sprogligt anerkender dét, at være i prostitution, for at være et helt legitimt arbejde. Intet mærkeligt i det, just another day at the office.
Burde det ikke være godt? Næeh, det synes jeg ikke.
Synes det er helt vildt tragisk.

For jeg vil så nødig, at en krop skal kunne sælges. Hverken i dele eller i eet stykke.
Jeg bryder mig ikke om den adskillelse, der tænkes mellem krop og sind. At man kan købe sig et stykke krop, der skal gøre nogle seksuelle tjenester, mod en aftalt betaling. Og at det er helt uskadeligt og praktisk for alle. Jeg bryder mig heller ikke om, at sidestille de skader kassedamen får i Netto, med de skader den prostituerede får, ved at ligge på lagnet/på bilens bagsæde/ nærmeste baggård.

Jeg er også inderligt ked af at tænke på, at en legitimisering af prostitution som et erhverv, indbefatter erhvervspraktik for mine børn eller jobhenvisning fra Jobcentret.

Og så synes jeg, at debatten er særdeles tung. Fordi; hvis man ikke opfatter det som et udtryk for kvinders ligestilling og det danske frisind, at kvinder kan sprede ben for penge, så er man snerpet, moralist, frigid, lesbisk, puritansk, hattedame. Eller som jeg, frelst eller i kraftig søgen efter at frasige sig selv ansvar for sin fortid.

Det er lige som når man vil debattere pædofili og incest. Wow! Det er meget vanskeligt at blive hørt, for dét man mener. I stedet bliver man hørt for alt det, modtagers egne projektioner. De bliver i den grad fyret af!
Noget som jeg vist kommer til at skrive om igen og igen. Både her, og der.

fredag den 20. januar 2012

Det sætter sig på sanserne

Silje tænker højt

Jeg skal bare lige ned med skraldeposen i affaldscontaineren.
Gider ikke tage sko på. Det er sommeraften. Luften hænger stadig tungt.
Jeg tripper ned af trappen, henover fliserne.
Som jeg går dér med skraldeposen i min ene hånd, kommer det ligesom snigende.
Den der fornemmelse i kroppen. . .
Mine bare tæer støder på de småsten der ligger på fliserne.
Det er som om alting kommer tilbage. Op gennem fødderne på mig. Som om alting rejser sig gennem fliserne - op gennem hele mig.
Det er som, at være knipset tilbage til en anden tid, et andet sted, en anden virkelighed.

Jeg var taget med en kunde. Hvad han skulle have husker jeg ikke. Han var jo bare éen af mange...
Men han var vred. Utilfreds. 
Han flyver om på den anden side af bilen, før jeg kan nå at reagere! Åbner bildøren, tager mig hårdt i armen og flår mig ud af bilen. 
Han smider mig af, dér midt på parkeringspladsen.
Jeg mangler min ene sko. Står der, som en halt.
Mine ben er bare, og kolde. Jeg tror jeg har nederdel på.
Jeg står lidt og stirrer ud i luften.
Han kører ud fra parkeringspladsen. Drejer skarpt i svinget.
Jeg er alene tilbage. 
Min taske eller jakke fik jeg heller ikke med mig.
Der holder andre biler på parkeringspladsen. Ingen så meget som værdiger mig et blik.
Jeg begynder at gå, på bare fødder. Med min enlige sko, i hånden. Går bare. Gå, gå, gå


Da jeg kommer hjem må jeg smadre en rude, for at komme ind i min lejlighed. Nøglerne ligger i tasken.
I hans bil.
Imorgen må jeg skifte låsen. Igen.
Imorgen. Først imorgen. Lige nu vil jeg bare glemme.
Kan man egentlig forsvinde ned gennem gulvet? Bare synke ligeså stille ned gennem gulvbrædderne? Uden nogen bemærker det? 


Det sætter sig på sanserne.
Alting synes, at kunne vække erindringen.
Mest er jeg ked af, at have været dér - engang.
Og af de spor det har sat.

Det har sat sig på sanserne.

Silje 2010

Gæsteindlæg.

Har du et indlæg, der skal ind på vores blog?

Fordi du har en masse på hjertet, som du trænger til at fyre af - så skriv til os!

Vi hører gerne fra dig. For vi vil gerne have mange forskellige indlæg.

Der er ingen krav til dit indlæg.
KUN at det er sobert.
Det kan sagtens være

  • vredt 
  • trist
  • lykkeligt
  • håbefuldt,
  • jublende
  • ekstatisk ... whatever.

Der er ingen rigtige meninger, tanker, følelser, holdninger. Ordet er frit.

Emailadressen findes under 'Velkommen'

Retten til at blive kaldt kvinde.

ExproBloggen fortæller:


Jeg har netop sat mig ved det lille runde cafebord, med min islatte. Den er forbavsende god! konstaterer jeg og beslutter mig for ikke at være så fordomsfuld over provinsen. Hey, det er her jeg har min oprindelse! Eller helt præcist, nitten kilometer herfra. Korsør. Syg by.

Valget faldt på netop denne cafe, fordi det er den eneste jeg har kunnet finde i Slagelse, der har internetadgang. Jeg skal have publiceret en artikel fra lokalavisen i Viborg, om mit forestående møde med byens lokalpolitikere.

Det er en o.k. artikel. Trods dens sensationslystne overskrift:
’Tidligere luder skal hjælpe politikerne i Viborg!’.

Jeg hader at blive kaldt luder!

'Så ku du bare have ladet være med, at stikke dig offentligt frem!'

Pudsigt som der altid er undskyldinger for, at folk opfører sig utilstedeligt. Det er altid min egen skyld. Aldrig deres. Hvor meget ansvar skal jeg mon tage, som kvinde - som tidligere prostitueret - for mænds nedladende opførsel overfor mig, og andre kvinder?

Men det er godt nok første gang, jeg kaldes for luder i offentligheden.

I en avisoverskrift?! Der er sket et skred i de år jeg har talt om prostitution, og det er ikke et velkomment et!

Så er det at jeg overhører en samtale mellem tre mænd ved det nærmeste cafebord.

Ironisk nok taler de om ludere. Det er de selv samme tre mænd, som åbenlyst overbegloede mig, da jeg for få minutter siden passerede dem på vejen ind.

Genkendte de mig? Er det til min 'ære', de snakker om ludere?

Nej, det kan det ikke være. Der er sgu ingen der længere ved, hvem jeg er. Længe siden jeg har været på tv.


Jeg vælger at spidse ører. Det er løgn! Gu vælger jeg ej! Jeg er så nysgerrig, at ikke ti vilde heste ville ku´ få mig væk! Så jeg storlytter, mens jeg anstrenger mig ihærdigt for, at ligne en travl københavnersnude. Med Mac.

- De er tvungne! si´r en af dem. Med tryk på ’de’. Han fortsætter: - De får lovet noget arbejde, der hjemme i Afrika eller Polen, eller hvor fanden de nu kommer fra. Men når de så er her, så bliver ryger de lige ind på bordellet. Her er sgu ingen kære mor.

-Fandens til svineri! Men de andre ludere, nej du!... 
 Der grines rundt om bordet.

Så kan jeg desværre ikke rigtig høre mere. Nok også bedst, sukker jeg. Jeg er allerede sur. Urolig.

Jeg kommer videre med mit eget, logger på Facebook, finder linket frem, deler artiklen. Tilført en tvær kommentar.

Og så er der igen hul igennem til lyden.

Fyren fra før, er nu ret højlydt. Og grinende. Han er ved at fortælle en historie. Om hvordan han, og hans kammerat, besøgte en luderbar. Han havde spurgt han en af pigerne:

ExproBloggen fortæller:



- Nå, men hvad koster det så? mens han puster røgen ud, halvt råber han: Hun skulle fandengalemig ha´ femhundrede kroner du! Griner igen, kører spidsen af sin cigaret rundt i askebægrets kant.

- Ved du hvad jeg svarede?

Jeg skynder mig at kigge ned. Kan slet ikke holde ud at se hans smil! Og den der måde, som nogle mænd skal konkurrere med hinanden. Overgå hinanden i, at sige noget sjovt. Smart. Jeg kan høre det er den type samtale. Og så kommer hans pryd-bemærkning da også:

- Jeg skal sgu da ha´ 500 for at kneppe dig! Ha, ha, ha, ha, ha!


Wow! Hvad sker der lige med kvindesynet? Siden en (ung) mand kan skraldgrine af fryd over, at ydmyge en prostitueret?

Det er nok der, problemet er. At en luder ikke er en kvinde.

Fyren her fortsætter nemlig med, at forsikre vennerne om, at han 'aldrig ville kneppe en luder. Jeg kan sgu kun, hvis pigen også får noget ud af det!'

Altså han er med på, at 'luderen' ikke gør det, fordi hun får noget ud af det. Men han laver også en adskillelse mellem 'luderen' og ´pigen´.

Ved at kalde os for ’luder’, gøres vi til 'luder'. Vi bliver maskiner. Ikke kvinder, menneskelige. Det gør det nemmere at behandle os umenneskeligt.


De mænd som køber kvinderne, har et helt urealistisk billede af dem (enten som 'maskinkusser' (kan jeg huske at blive kaldt fx). Eller som deres drømmekvinde (altid villig/ingen brok/smilende/'stepford wives').

Jeg har så mange gange talt med kvinder, der har oplevet psykisk fornedrelse. Fysisk smerte og vold. Tvangsdoping.

Alt sammen under undskyldningen: 'Du ´jo bare en luder! Du kan jo li´ det! Du ville det selv!’

Du kan behandle en luder, fuldstændig som du selv vil! Du er helt uden ansvar. I det øjeblik hun valgte at blive luder, fralagde hun sig retten til at være kvinde. Og blive behandlet som et menneske. Det er sådan set også ligegyldigt, at hun ikke har defineret denne ansvarsfordeling, at det er omgivelserne, der har det. Hun skal bare tage imod.

I de år jeg har stået frem, har jeg oplevet mange trusler. Chikane. Hærværk.Tyveri. Indbrud.

Jeg er bl.a. blevet truet af en mand. Fordi jeg talte med hans datter, som han misbrugte seksuelt. Han havde siddet inde, 2 år. Voldtægt af en prostitueret. Ham og et par af vennerne, ude i en skov. Hun fik brækket armen.

Faktisk var det i Korsør. Min hjemby. Nitten kilometer fra, hvor jeg sad på cafeen. Og fik bekræftet, at jeg havde grund til at beholde alle mine fordomme.

© Odile Poulsen, 2010.

Vores første gæst er Thea.

"Kære OdileJeg syntes det er ulykkeligt at du er holdt op med at tale.
For mig viser det hvor overfladiske vi i DK er blevet og hvor berøringsangste.
og det er rædselsfuldt synd for de kvinder, men i dk har vi stadig en stor dansk mundfuld vi kan tage fat på.
Jeg har ikke været i prositutionsmiljøet, men jeg lytter til dig og du er ikke den eneste jeg kender der har været i nærheden af det miljø, men du er den eneste der har talt højt.

Jeg ved at det måske er et totalt sidespor, men for et par år siden sad jeg med en gruppe kvinder der talte om et eller andet banalt parforholdsproblematik ala ”du hjælper til = du får sex.”
 Det var karikeret men jeg udbrød spontant; "og der gjorde du dig lige til prostitueret!"
Jeg beklager virkelig; det kan naturligvis ikke sammenlignes, men for mig kalder det til debat.
Er sex med et andet menneske en vare vi kan handle med?!


Forleden læste jeg en overskrift i Weekendavisen;
Hvor mange støvsugninger koster et knald? Det handlede om Linn Ullmanns nye roman ”Det dyrebare”
“Der er ikke noget at sige til, at han til sidst spørger Siri, hvor meget et knald er værd? Skal han støvsuge hele huset? Sortere affaldet? Eller stemme socialdemokratisk ved næste valg?”
 Helt ærligt; er vi ikke ved at være færdige med det? Hvorfor er det stadig et emne? For det er det åbenbart…
 Jeg savner gudsjammerligt at høre fra de mænd der syntes prostitution er så meget i orden, at de udover at betale for sex selv, kan se os andre i øjnene og sige at det vil være helt fint at hans egen søn eller datter prostituerer sig!
Så kære Odile, selvom jeg syntes det er et tab at du tier, så er det på tide at nogen andre åbner munden!
Kh Thea

Jeg ved at det måske er et totalt sidespor, men for et par år siden sad jeg med en gruppe kvinder der talte om et eller andet banalt parforholdsproblematik ala ”du hjælper til = du får sex.”
 Det var karikeret men jeg udbrød spontant; "og der gjorde du dig lige til prostitueret!"
Jeg beklager virkelig; det kan naturligvis ikke sammenlignes, men for mig kalder det til debat.
Er sex med et andet menneske en vare vi kan handle med?!


Forleden læste jeg en overskrift i Weekendavisen;
Hvor mange støvsugninger koster et knald? Det handlede om Linn Ullmanns nye roman ”Det dyrebare”
“Der er ikke noget at sige til, at han til sidst spørger Siri, hvor meget et knald er værd? Skal han støvsuge hele huset? Sortere affaldet? Eller stemme socialdemokratisk ved næste valg?”
 Helt ærligt; er vi ikke ved at være færdige med det? Hvorfor er det stadig et emne? For det er det åbenbart…
 Jeg savner gudsjammerligt at høre fra de mænd der syntes prostitution er så meget i orden, at de udover at betale for sex selv, kan se os andre i øjnene og sige at det vil være helt fint at hans egen søn eller datter prostituerer sig!
Så kære Odile, selvom jeg syntes det er et tab at du tier, så er det på tide at nogen andre åbner munden!
Kh Thea

Jeg ved at det måske er et totalt sidespor, men for et par år siden sad jeg med en gruppe kvinder der talte om et eller andet banalt parforholdsproblematik ala ”du hjælper til = du får sex.”
 Det var karikeret men jeg udbrød spontant; "og der gjorde du dig lige til prostitueret!"
Jeg beklager virkelig; det kan naturligvis ikke sammenlignes, men for mig kalder det til debat.
Er sex med et andet menneske en vare vi kan handle med?!

Forleden læste jeg en overskrift i Weekendavisen;
Hvor mange støvsugninger koster et knald? Det handlede om Linn Ullmanns nye roman ”Det dyrebare”
“Der er ikke noget at sige til, at han til sidst spørger Siri, hvor meget et knald er værd? Skal han støvsuge hele huset? Sortere affaldet? Eller stemme socialdemokratisk ved næste valg?”
 Helt ærligt; er vi ikke ved at være færdige med det? Hvorfor er det stadig et emne? For det er det åbenbart…
 Jeg savner gudsjammerligt at høre fra de mænd der syntes prostitution er så meget i orden, at de udover at betale for sex selv, kan se os andre i øjnene og sige at det vil være helt fint at hans egen søn eller datter prostituerer sig!
Så kære Odile, selvom jeg syntes det er et tab at du tier, så er det på tide at nogen andre åbner munden!
Kh Thea

Forleden læste jeg en overskrift i Weekendavisen;
Hvor mange støvsugninger koster et knald? Det handlede om Linn Ullmanns nye roman ”Det dyrebare”
“Der er ikke noget at sige til, at han til sidst spørger Siri, hvor meget et knald er værd? Skal han støvsuge hele huset? Sortere affaldet? Eller stemme socialdemokratisk ved næste valg?”
 Helt ærligt; er vi ikke ved at være færdige med det? Hvorfor er det stadig et emne? For det er det åbenbart…
 Jeg savner gudsjammerligt at høre fra de mænd der syntes prostitution er så meget i orden, at de udover at betale for sex selv, kan se os andre i øjnene og sige at det vil være helt fint at hans egen søn eller datter prostituerer sig!
Så kære Odile, selvom jeg syntes det er et tab at du tier, så er det på tide at nogen andre åbner munden!
Kh Thea

Forleden læste jeg en overskrift i Weekendavisen;
Hvor mange støvsugninger koster et knald? Det handlede om Linn Ullmanns nye roman ”Det dyrebare”
“Der er ikke noget at sige til, at han til sidst spørger Siri, hvor meget et knald er værd? Skal han støvsuge hele huset? Sortere affaldet? Eller stemme socialdemokratisk ved næste valg?”
 Helt ærligt; er vi ikke ved at være færdige med det? Hvorfor er det stadig et emne? For det er det åbenbart…
 Jeg savner gudsjammerligt at høre fra de mænd der syntes prostitution er så meget i orden, at de udover at betale for sex selv, kan se os andre i øjnene og sige at det vil være helt fint at hans egen søn eller datter prostituerer sig!
Så kære Odile, selvom jeg syntes det er et tab at du tier, så er det på tide at nogen andre åbner munden!
Kh Thea

"uha træder vi nu på den ene prostituerede, der råber højt om hvor lykkelig hun er ved at sælge sin krop? Så må vi hellere tale om det vi kan enes om; den handlede kvinde fra øst eller syd.."

torsdag den 19. januar 2012

Velkommen!





Her er ny blog.
Nyt emne.
Emnet er prostitution.

Denne blog er for alle dem, som har erfaring med prostitution.
Dem som ikke har.
Dem der gerne vil vide noget, om prostituion.
Dem der gerne vil sige/skrive noget, om prostitution.
Dem der gerne vil være anonyme.
Dem der gerne vil være offentlige.
Dem der trænger til at være i kontakt med andre, der ved.
Dem der har overskud til at dele ud.
Dem der ved hvordan man debatterer sobert.
Dem der kan finde ud af at have en mening, uden at de behøver diskutere politik.
Dem der sidder og brænder inde med en masse tanker og oplevelser. Som de ikke har turde sige højt - men gerne vil nu.
Dem der har ører, der lytter med respekt.

Og så alle dem der er nysgerrige, og bare gerne vil læse med. Inaktive.

Velkommen til. Her er en blog om prostitution. Som ingen anden blog i Danmark.


Hvis du vil skrive et indlæg, så mail det til os.
Vi sørger for det kommer ud.
Vi bruger kun tid og energi på seriøse indlæg. Alt det andet, må du gå et andet sted hen med.
Men vi vil gerne have MANGE indlæg. Mangfoldighed. Farver. Nuancer. Ramasjang.

ANSVARET for indlæg, skrevet af andre end os selv, har vi nada ansvar for! Derfor kan indlæg sagtens indeholde holdninger, meninger, oplevelser mm., som vi lader skribenten selv tage på sine skuldre. Vi undgår dermed censurering.

Vi glæder os til at høre fra dig!
Big love

expro@live.dk